Øge biodiversitet på Ingolf Nielsens vej

I dag har vi haft indvielse af omkring 20 fuglekasser, som Sønderskov-Skolen 6 A., har lavet til os.
Skolen arbejder med LEAPS, som er en projektorienteret undervisningsform, som tager udgangspunkt i FNs verdensmål, hvilket vores certificeringer på bygningerne også arbejder ud fra. Så det har været spændende at følge elevernes læring og engagement i projektet med at lave fuglekasserne. Fuglekasserne skulle gerne bidrage til grundens biodiversitet, hvilket naturligvis også er indeholdt i certificeringsmodellen.
Nanna bød velkommen, og efter eleverne havde hængt fuglekasserne op, var der naturligvis sodavand og boller. Imens ungerne glubsk fortærede 60 boller og 60 sodavand(😂), fortalte Nanna lidt om de byggematerialer vi anvender. Vi sluttede af med en rundvisning i den kommende ambulancestation.
Det virkede som om eleverne var stolte af det produkt de har leveret. Som deres lærer sagde: “de har i hvert fald gjort sig umage, og alle har nu lært at bruge en skrue - og boremaskine og en høvl”.
Vi synes eleverne er seje, og vi synes vi har fået de flotteste fuglekasser. Prøv selv at se!😊
(HanssonErhverv har leveret al materiale til fuglekasserne)
Få besked når der er nye lejemål
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tilsendt nyheder omkring markedet, nye lejemål og projekter.