FysioSønderborg overtage 306kvm nybyggede arealer

Fredag den 26/4 blev der lagt sidste hånd på arbejdsopgaverne på Agtoftsvej 2.
Nu mangler kun de aller, aller sidste detaljer. 28 ugers byggeproces er ved at nå sin afslutning, først en ny parkeringsplads, siden en tilbygning og nu en ombygning.
 
Nybygningen blev overdraget til lejer medio marts, 4 uger før end det projekterende led mente var muligt.
Dette kunne lade sig gøre igennem knivskarp planlægning og en konstant fokusering på at optimere processerne. Håndværkerne har været gode til at arbejde sammen på tværs af fag og det betyder alfa og omega, både så der har været en god stemning på pladsen, men også så unødig tidsspild og “drillerier” er blevet undgået.
 
De sidste par måneder har vi arbejdet på ombygningen af de eksisterende forhold, alt imens kunder og behandler har haft deres gang i lokalerne.
Jeg må rose holdet af håndværkere for deres indsats. Fra første færd har de forstået at der på denne byggeplads skulle tages 100% hensyn til brugerne i bygningen.
Af flere omgange har håndværkerne knoklet i weekender og brugt aftener på at få afsluttet processer der har støvet, larmet eller på anden måde været til ekstra gene.
Vi har forsøgt at planlægge tingene så de har givet mindst mulige udfordringer for den daglige drift i huset.
 
De fleste ved hvor krævende det kan være, at have større ombygningsprojekter i ens private hjem, men forstil jer så at man har det i ens virksomhed, alt imens man skal sørge for at den daglige drift køre, at kunderne generes mindst mulig, og selv have overskud til at træffe de 1000 vis af beslutninger om detaljer der altid er i en byggeproces.
Der skal lyde en stor ros til ejer og personale ved FysioSønderborg, det har været en fornøjelse at bygge for jer. I har taget godt imod håndværkerne og båret over med al den støv og larm en byggeplads producere.
I har vasket gulv utallige gange, mødt ind meget tidligt for at låse bygningen op og mange andre ting, men nu er det snart slut.
 
Jeres kunder er fantastiske, de har været nysgerrige og interesseret i processen og så de har båret over med situationen, vi takker.
 
Jeg tør godt sige, at det er ret unikt at have en byggesag der glider så nemt og hurtigt, som denne sag har gjort.
 
Det har været en fornøjelse at være bygherre på dette projekt👍🏼
 
Skulle I Fysio Sønderborg have behov for større lokaler en anden gang, siger I bare til, holdet er klar til en etappe mere😀
 
Rigtig god weekend☀️
Få besked når der er nye lejemål
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tilsendt nyheder omkring markedet, nye lejemål og projekter.